Valentins Dag

Hjertets spor i litteraturen

Hjertet kan i litteraturen spores helt tilbage til Bibelen . Hjertet ses her ofte som et center for de menneskelige inderste træk og følelser på godt og ondt , men i den kristne tankegang kan den menneskelige sjæl opfyldes af Helligånden og henlægges til netop hjertet . Man kan sige , at hjertet bliver stofliggørelsen af sjælen . Og herfra er vejen til kærlighedssymbol måske ikke så lang .
Det to-delte hjerte
I trubadurdigtningen var det oftest en uopnåelig adelskvinde , der var genstand for beundring . For at gøre sig værdig til hende måtte bejleren opfylde alle ridderlige idealer og påtage sig enhver farlig opgave . I langt de fleste tilfælde nåede bejleren ikke sit mål , og kærligheden forblev uforløst . Derfor kædedes kærligheden ofte sammen med lidelse .
Igennem denne kærlighedslitteratur skilles hjertet i to - det kropslige organ og kærlighedssymbolet . Kun når den sanselige tiltrækning kan forenes med ægte romantisk kærlighed opstår det perfekte .
Det litterære fokus på kærligheden fortsætter efter middelalderens afslutning og kan siges at kulminere med eksempelvis Shakespeares kærlighedshistorier .
På vej mod det moderne menneske
De ridderlige idealer om ære , barmhjertighed og storsind , som fandtes i kærlighedshistorierne forbindes ofte med den humanisme , der opstod i de kommende århundrede . I det hele taget kan man sige at kampen om menneskets ret til at vise følelser og tænke individuelt - eller følge sit hjerte - uden om de ydre påvirkninger , som kirken og samfundet opstillede , er et vigtigt skridt på vejen mod det moderne menneske .
Smykket som symbol på kærlighed
I Saint-Exupérys eventyr Den lille prins , 1950 , står der : “ Kun med hjertet kan man se rigtigt . Det væsentlige er usynligt for øjet ”. Og netop det ægte klassiske smykke er resultatet af et kunstnerisk håndværk , der rækker ud over det , som øjet ser .
Smykker er i bedste fald kun symboler på kærligheden , men ved at satse seriøst på det symbolske , så sker det , at den symbolske handling forvandles til sand adfærd , der fører langt videre end selv fantasien kan forestille sig . Dermed sker miraklet .
AKTIV GULD A / S Vallensbækvej 46
DK-2625 Vallensbæk T + 45 4366 2000 ag @ aktivguld . com www . aktivguld . com